Hvorfor jeg igen bruger Apple Påmindelser frem for Todoist

Påmindelser på Mac i kolonne /Kanban oversigt

Som en dedikeret bruger af planlægnings- og produktivitetsapps, var jeg længe en trofast bruger af Todoist og derfør Things 3. Dets mange funktioner og tilpasningsmuligheder gjorde det til en uvurderlig hjælp i min daglige rutine. Men noget ændrede sig, og jeg tog springet tilbage til Apple Påmindelser, og her er hvorfor.

Den største grund er Siri

Efter at have udforsket både fordele og ulemper ved begge platforme, er én af grundene, hvorfor jeg vendte tilbage til Påmindelser Siri. Den temmelig udskældte stemmeassistent er blevet så god efterhånden, og har ændret hele min tilgang til at skabe påmindelser og opgaver.

Én ting, der altid har været afgørende for mig, er effektiviteten ved at tilføje en påmindelse. Med Siri behøver jeg ikke længere manuelt skrive hver eneste påmindelse ind. Det er så enkelt som at sige “Hej Siri, påmind mig om at købe mælk i morgen kl. 17,” og det er det… opgaven er registreret uden besvær. Eller også bare holde tænd/sluk knappen på iPhone inde for at aktivere Siri og sige f.eks.: “skriv et blogindlæg om hvorfor jeg igen bruger Påmindelser.

Det, der også gjorde udslaget, er den sømløse integration mellem Påmindelser og resten af økosystemet. Uanset om jeg bruger min iPhone, Mac eller endda mit Apple Watch, synkroniseres mine påmindelser øjeblikkeligt. Denne kontinuitet er uvurderlig og gør min arbejdsdag mere struktureret og problemfri.

Gør din Standard liste til en Indboks

Jeg har lavet en liste som jeg kalder INBOX og gjort den til standard listen. (Du bestemmer hvilken i indstillinger > Påmindelser) og når jeg så har indtalt en opgave, idéen eller påmindelsen, så kan jeg senere, når jeg sidder med sin iPhone, iPad eller Mac i ro og mag fordele opgaverne i sine dertil indrettede lister. Og for ikke at glemme det har jeg selvfølgelig oprettet en daglig påmindelse om det 😄

Selvfølgelig har Todoist og Things 3 sine egne styrker og unikke funktioner, men muligheden for at integrere Siri i min produktivitetsrutine var det, der tippede vægtskålen til fordel for Påmindelser. At kunne delegere opgaver med en enkel talekommando har virkelig forenklet min dagligdag og givet mig mere tid til det, der virkelig betyder noget.

Så selvom det kan virke som en lille ændring at skifte fra en app til en anden, har Siri’s tilstedeværelse i Apple Påmindelser gjort en markant forskel for mig. Det har ikke kun givet mig en mere effektiv måde at håndtere mine opgaver på, men det har også gjort det på en måde, der føles mere naturlig og problemfri i min hverdag.

De nye funktioner i IOS 17 har også haft indflydelse:

  • Man kan nu lave en tidlig påmindelse på sin påmindelse. Altså hvis du VIRKELIG ikke må glemme noget.
  • Man kan nu markere sine påmindelser afsluttet direkte fra en widget på sin hjemmeskærm på iPhone og iPad og endda på skrivebordet på Mac.
  • Man kan nu organisere sine påmindelser i sektioner og kolonner i Kanban stil.
Her vist i liste stil og billedet øverst oppe er i kolonnestil

*Hvis du vil lære mere om det at have en INBOX og meget af det jeg har skrevet om her, er denne video en god start til at blive mere organiseret og struktureret med hjæp af påmindelser:

Her er en god video om lidt basale ting herunder hvordan du kan bruge Siri til at oprette påmindelser:

God fornøjelse 😄 

1 thoughts on “Hvorfor jeg igen bruger Apple Påmindelser frem for Todoist

Skriv en kommentar