Her i påsken hvor familien var samlet, kunne jeg konstatere, at ingen af dem bruger Spotlight på deres iPhones. Så derfor dette skriv, da du måske heller ikke har tænkt på, at bruge denne ret smarte funktion.
Hvad er Spotlight?
Spotlight på iPhone, iPad og Mac er en søgefunktion, der giver dig mulighed for at søge efter indhold på din enhed samt på internettet direkte fra hjemmeskærmen.
Ved at skrive i Spotlight-søgefeltet får du øjeblikkelig adgang til resultater som apps, kontakter, e-mails, noter, kalendere, musik, videoer, dokumenter og meget mere. Det er en praktisk måde at finde og få adgang til information hurtigt uden at skulle gennemse dine forskellige apps manuelt.
Hvordan bruger man Spotlight?
På din iPhone eller iPad kan man enten trække fingeren ned fra midten af skærmen eller trykke på den lille knap hvor der står ”Søg”.
På Mac holder man Command nede og trykker på mellemrumstasten. Og så er det bare at skrive og søge.
Lav et møde i kalenderen
Du skriver bare f.eks. ”Møde med Chefen på mandag kl. 10.00” og så trykker du bare på tilføj og så er der oprettet et møde:
Find bestemte fotos i dit fotoalbum
Søg det du vil finde og vupti! Her søger jeg efter katte:
Brug Spotlight som lommeregner
Man kan lave udregninger og omregninger o.s.v.
Sæt en alarm eller en tidsindstilling
Man skriver bare ”ur” og dukker dette op:
God fornøjelse 😄