Her er 4 ud af en masse ting som en Spotlight søgning på iPhone kan. Vidste du f.eks. at man kan skrive en kalender aftale direkte i Spotlight ?

Her i påsken hvor familien var samlet, kunne jeg konstatere, at ingen af dem bruger Spotlight på deres iPhones. Så derfor dette skriv, da du måske heller ikke har tænkt på, at bruge denne ret smarte funktion.

Hvad er Spotlight?

Spotlight på iPhone, iPad og Mac er en søgefunktion, der giver dig mulighed for at søge efter indhold på din enhed samt på internettet direkte fra hjemmeskærmen.

Ved at skrive i Spotlight-søgefeltet får du øjeblikkelig adgang til resultater som apps, kontakter, e-mails, noter, kalendere, musik, videoer, dokumenter og meget mere. Det er en praktisk måde at finde og få adgang til information hurtigt uden at skulle gennemse dine forskellige apps manuelt.

Hvordan bruger man Spotlight?

På din iPhone eller iPad kan man enten trække fingeren ned fra midten af skærmen eller trykke på den lille knap hvor der står Søg.

B990CF24-4F26-41ED-9C29-23DE054FFC72_4_5005_c

På Mac holder man Command nede og trykker på mellemrumstasten. Og så er det bare at skrive og søge.

CleanShot 2024-04-03 at 17.30.53

Lav et møde i kalenderen

Du skriver bare f.eks. Møde med Chefen på mandag kl. 10.00 og så trykker du bare på tilføj og så er der oprettet et møde:

2A9AE8F5-F6BC-49F1-9C12-06100D225737_4_5005_c

 

Find bestemte fotos i dit fotoalbum

Søg det du vil finde og vupti! Her søger jeg efter katte:

330A4481-12E7-4376-85F2-93DDCFA569F6_4_5005_c

 

Brug Spotlight som lommeregner

Man kan lave udregninger og omregninger o.s.v.

26EAD3B0-3C25-4BFE-86CC-72678B27836D_1_201_a

Sæt en alarm eller en tidsindstilling

Man skriver bare ur og dukker dette op:

465814D0-010D-4150-A3EA-0B3D75334443_1_201_a

God fornøjelse 😄