“Visk ud” i iOS 18.4: Så nemt fjerner du uønskede objekter fra dine billeder

“Visk ud” i iOS 18.4: Så nemt fjerner du uønskede objekter fra dine billeder

Med iOS 18.4 har Apple lanceret deres billedredigeringsfunktion kaldet “Visk ud”, som gør det nemt at fjerne uønskede objekter fra dine billeder direkte i Fotos-appen. Uanset om det er en fremmed person i baggrunden, en glemt genstand i forgrunden eller bare noget visuelt støj, kan du nu gøre dine billeder skarpere og mere fokuserede med få tryk.

“Visk ud” drives af Apple Intelligence og fungerer kun på i skrivende stund på nyere enheder som iPhone 15 Pro, 15 Pro Max og iPhone 16-modeller. Når du åbner et billede i Fotos, trykker du blot på “Rediger”, vælger “Visk ud” (ikonet med viskelæder), og så kan du enten trykke på de objekter, appen foreslår, eller selv tegne over det, du vil fjerne.

Det smarte? Det hele foregår lokalt på enheden, så dine billeder forbliver private. Der er ingen upload til skyen, ingen ventetid og ingen risiko for, at dine billeder havner et sted, de ikke burde. AI’en arbejder hurtigt og effektivt – især på mindre objekter – og selv hvis resultatet ikke altid er perfekt, så imponerer det med hvor nemt og hurtigt det fungerer.

Apple lægger vægt på autenticitet: “Visk ud” handler ikke om at skabe kunstige scener, men om at forbedre den oprindelige komposition. Det er ideelt til dig, der bare vil fjerne en forstyrrende detalje og gøre billedet mere rent uden at gå på kompromis med virkeligheden.

Har du allerede prøvet det? Smid en kommentar og del dine erfaringer!

Skriv en kommentar