Har du tit alt for mange åbne vinduer på din Mac? Jeg har brugt Mission Control Plus i mange år og kunne slet ikke undvære den 🥷🏼

Mission Control på din Mac er god men….

Mission Control (Skub op med tre eller fire fingre på dit pegefelt, eller tryk to gange på overfladen af din Magic Mouse med to fingre.) er rigtig god metode til at finde og se hvilke vinduer man har åbne, men den halter når det kommer til at lukke eller minimere dem.

Mission Control Plus er handy lille app man bliver forvænt med

Mission Control Plus er ganske enkel app, som ikke gør andet end at give dig muligheden for at lukke et eller flere vinduer, når du har Mission Control åben i stedet for at skulle lukke et vindue og så aktivere Mission Control igen og igen og igen, hvis man gerne vil rydde lidt op i alle de vinduer.

Med Mission Control Plus kan man gøre det enten ved at klikke på et lille X i øverste højre hjørne eller ved en tastegenvej UDEN at Mission Control bliver lukket hver gang:

  • ⌘W Luk Vindue
  • ⌘M Minimér Vindue
  • ↵ Åbn Vindue
  • ⌘Q Luk app

That´s it.. Det er det den gør og hvis du tænker: Det får jeg da ikke brug for, så er jeg helt enig! Det tænkte jeg også i sin tid og undrede mig over hvorfor den bliver anbefalet af så mange i Mac verdenen. Men så prøvede jeg den og kunne slet ikke undvære den igen.

Du kan også prøve den gratis i 10 dage og så kan du selv kunne finde ud af om det er noget for dig.

God fornøjelse 😄

Til info: Jeg tjener ikke noget på at linke til denne app. Jeg anbefaler den kun fordi jeg syntes den er rigtig god. Det gælder i øvrigt på alt på denne blog. ✔️

Skriv en kommentar