IOS 17 bringer nye funktioner til Apple Music samt en fed detalje til AirDrop 😎

AirDrop

AirDrop gør det nemt at dele en fil med en kollega eller sende fotos til en ven på få sekunder, og med iOS 17 kommer der nye måder at dele på med AirDrop.

image
(Foto: Apple)

NameDrop (fedt navn 😄) giver brugerne mulighed for nemt at dele kontaktoplysninger ved blot at lade deres iPhones komme tæt på hinanden eller ved at kombinere en iPhone og et Apple Watch. Med samme bevægelse kan brugerne også dele indhold eller starte SharePlay for at lytte til musik, se en film eller spille et spil, når de opholder sig tæt på hinanden med deres iPhone-enheder.

Apple Music

‌iOS 17‌ bringer traditionen tro lidt justeringer til brugergrænsefladen i ‌Apple Music‌. Den mest bemærkelsesværdige opdatering findes i musikafspilleren, som får fuldskærmsanimeret kunst til albummer, der understøtter animeret kunst og ikke mindst Crossfade!

Crossfade

Den nok største, for mig i hvert fald, ved opdateringen er den nye mulighed for at lave crossfade mellem sange. Det har vi (jeg) ventet mange år på 🙏🏼

Samarbejde om Playlister

Apple nævnte kort i deres pressemeddelelse, at Apple Music i iOS 17 giver muligheden for, at man kan lave playlister sammen on-the-go, men der er endnu ikke mange detaljer om funktionen.

I nedenståede skærmbillede kan man se fire venner arbejde på en “Game Night” playliste, som viser en sang og et profilbillede af personen, der har tilføjet den.

Man kan også se en knap øverst på playlisten, der ser ud til at være en mulighed for at tilføje og fjerne personer, og der nævnes en måde at “reagere” på sine yndlingssange. Apple sagde, at samarbejdende playlister vil være tilgængelige i en opdatering senere på året, så denne funktion vil sandsynligvis ikke blive lanceret med det samme.

IOS 17 kommer til efteråret 2023.

Skriv en kommentar