Som Mac-bruger er det rart at have alle de forskellige enheder i ens økosystem samlet. En af de funktioner, som måske ikke er så kendt, men som kan være utroligt nyttige, er evnen til at foretage telefonopkald fra din Mac. Jep, du læste rigtigt – du kan faktisk bruge din Mac til at ringe og modtage opkald fra uden at skulle røre din iPhone.

I mit job taler jeg meget i telefon, og hvis jeg skulle sidde som en anden hulemand og taste (gud forbyde) et telefonnummer hver-eneste-gang ville jeg blive vanvittig.
Sådan gør du:
Faktisk skal du ikke gøre andet end at gå ind i kontakter og klikke på telefonnummeret på din kontakt. Du kan let søge efter dine kontakter i Spotlight og så trykke på opkald.
Hvis du ikke har nummeret i dine kontakter er der flere forskellige måde at at foretage et opkald på:
- Du kan højreklikke på et telefonnummer og vælge ring til xxxxxxxx

- Du kan hente og taste et nummer med en lille app kaldet Keypad.

- Du kan bruge Alfred i stedet for Spotlight med dette workflow. I Alfred kan du naturligvis også ringe til kontakter, ligesom du også kan sende en besked eller email.

Du kan taste et nummer på en fed kontakter app der hedder Cardhop

Du kan også tage imod opkald fra din Mac. Når du modtager et opkald, vises en notifikation øverst til højre på din skærm, hvorefter du kan besvare opkaldet direkte fra din Mac.
Hvis det ikke virker, så se mere hér.
God fornøjelse 😄