Har du taget stilling til din digitale arv mht. iCloud? Funtionen ”Arvekontakt” på din iPhone sørger for dine fotos, filer m.v. er sikret til dem du efterlader.

I en tid, hvor vi alle lever mere og mere digitalt, er det vigtigt at tage stilling til vores digitale arv.

Det kan føles ubehageligt at tænke på vores egen død og den digitale arv, vi efterlader os. Men ved at bruge funktionen “Arvekontakt” på iPhone kan du sikre, at dine personlige oplysninger og vigtige dokumenter er i gode hænder, hvis noget skulle ske med dig.

Med tilføjelse af en arvekontakt er den nemmeste og mest sikre måde for en bruger at give en anden, som vedkommende har tillid til, adgang til de data, der er gemt på vedkommendes Apple-konto, efter at brugeren er gået bort. Disse data kan omfatte billeder, beskeder, noter, arkiver, hentede apps, sikkerhedskopier af enheder og mere

Så tag stilling til din digitale arv i dag og opret en arvekontakt på din iPhone. Det er en simpel, men vigtig måde at sikre din digitale eftermæle og give dig selv og dine nærmeste en bedre sindsro.

Sådan gør du på din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Gå til Indstillinger, og tryk derefter på dit navn.
  2. Tryk på Adgangskode og sikkerhed, tryk derefter på Arvekontakt.
  3. Tryk på Tilføj arvekontakt. Du bliver muligvis bedt om at godkendte med Face ID, Touch ID eller adgangskoden til enheden.

På din Mac

  1. Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, og klik derefter på Apple-id.
  2. Klik på Adgangskode og sikkerhed, klik derefter på Arvekontakt.
  3. Klik på Tilføj arvekontakt. Du bliver muligvis bedt om at godkende med Touch ID eller loginkoden til din Mac.

Du kan læse mere om Arvekontakter hér

Skriv en kommentar