
Jeg har længe været træt af at kigge på de der grå cirkler med nogle initialer i, når jeg vil skrive eller ringe til mine kontakter. Der er trods alt en del man har hyppig kontakt med, og det ville da være rart at se et foto af dem. Både når man skal ringe eller skrive til dem, men også når DE ringer, så man hurtigt kan se hvem der er på linjen. Jeg har dog heller ikke, må jeg indrømme, orket at finde og indsætte deres profilbilleder manuelt..
Men nu er det kommet en temmelig smart og ganske enkel app der kan klare det hele for dig:
“Vignette giver dig mulighed for at tilføje billeder til dine kontakter ved at søge på deres sociale medier-profiler uden du skal gøre noget selv. Hvis der findes flere muligheder, er det nemt at vælge det, du ønsker at bruge. Hvis det eksisterende billede er specielt eller mere repræsentativt for personen, kan det bevares.
Udvikleren Casey Liss siger at, at “privatlivets fred er afgørende”, når det kommer til Vignette. Dette betyder, at processen foregår udelukkende på enheden, og intet uploades til en server.
Det er gratis at prøve inden man henter profilbillederne ned, hvorefter man betaler kr. 45,- i engangspris.
Hent appen hér og prøv gratis inden du punger ud…