Dagens hurtige iPhone tip: Vil din iPhone ikke lade?

Vil din iPhone ikke lade?

Eller oplever du at ladestikket ikke rigtig sidder ordentlig fast, når du stikker det ind, så er det højst sandsynligt, at der er kommet lommenuller i stikket.

Tag en tandstik eller lignende. Lad være med at bruge metal selvfølgelig, og begynd forsigtigt at arbejde den rundt ned i hullet. Bliv ved også selvom der ikke umiddelbart kommer noget ud, da nulleret ofte er blevet hårdt sammenpresset af stikket over en længere periode.

Jeg har flere gange fundet det der minder om en halv striktrøje i form af lommenuller derinde.

God jagt 🙂

Skriv en kommentar