Apple Airpods: spild af penge, ser tossede ud, men så fik jeg et par..

Skærmbillede 2017-12-29 kl. 12.09.16.png

Diverse podcasts med focus på Apple såsom Macbreack weekly, Vector og The talk show with John Gruber som jeg lytter til ugentlig, har altid skamrost Apple’s Airpods, men jeg har altid syntes de var noget opreklameret pjat, som iøvrigt var temmelig dyre og så ser man da tosset ud med dem i ørene.

I år til min fødselsdag ville familen ikke slå sig til tåls med “at jeg bare ønskede mig sokker og underhylere”, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg reagerede med, at jeg da godt kunne tænke mig et par Apple Airpods.

Og så tænkte jeg ikke mere over det.

Dagen kom og jeg må sige, at hvis jeg ville ønske jeg havde fået dem for lang tid siden.

Hverdagen med Apple Airpods

Skærmbillede 2017-12-29 kl. 12.17.13.png

Som sagt lytter jeg til mange podcasts og jeg har altid bare brugt de almindelige earpods som ligger i æsken med iPhonen. Med Airpods er det blevet langt mere praktisk; ingen ledninger der er i vejen, lyden er et hak bedre og som Apple siger: “It just works”.

De har indbyggede accelerometer, som betyder man f.eks. kan tappe 2 gange på dem, mens de sidder i øret og musikken stopper eller starter. Man kan også tappe på det andet øre og aktivere Siri.

Det med at der ikke er ledninger som kommer i vejen er virkelig rart, når man laver mad, gør rent (jep!) og i det hele taget laver ting hvor man skal bukke sig osv.

De er iøvrigt også fortræffelige til når man taler i telefon. Igen: ingen irriterende ledninger og man kan selvfølgelig nøjes med at have bare 1 Airpod i den ene øre.

Hvis man ringer via sin Mac virker det også bare helt uden noget kompliceret setup.

Jeg har ikke oplevet, at de er faldet ud af mine ører. Man kan løbe, træne mv. med dem og de bliver bare siddende. Selv i meget blæsende vejr bliver de på sin plads i modsætning til de alm. earpods, som bliver blæst ud når vinden tager fat i ledningen.

De er meget komfortable; faktisk har jeg et par gange glemt, at jeg havde dem på når jeg satte mig til middagsbordet 🙂

Parring med iPhone, iPad og Mac

Når man åbner den lille æske som de ligger i som ligner tandfloss , dukker der en billede op på iPhonen, der spørger om man vil parre dem. Herefter skal du aldrig parre dem igen. Altså jo mindre ens børn eller kone har “lånt” dem. Så skal man lige ind i bluetooth indstillingerne og trykke på “Tilslut”.

Men hvis ingen andre har brugt dem tager man dem ud af æsken, putter dem i ørene finder sin musik eller podcast på telefonen og hey presto.

Via din iCloud konto er de iøvigt også helt automatisk parret med din iPad og Mac så  du kan høre lyd derfra.

Batteritid
Æsken de ligger i oplader Airpods, så man kan få ialt omkring 20- 24 timers brug ud af dem på én opladning og efter 3-4 mdrs. brug kan jeg sige at det passer. Opladning foregår med det samme Lighning kabel, som man bruger til sin iPhone og iPad og der følger iøvrigt ét med i kassen.

Man kan hurtigoplade Airpods i æsken, så man får nye 3 timers levetid på bare ca. 15 minutter.

Ja, jeg er meget overbevist kan i høre, men tag ikke mit ord for det. Der er masser af anmeldelser på nettet. Her er én af de mest grundige:

AirPods: The ultimate guide

Skriv en kommentar